Vi er rigtigt glade for at invitere til ekstraordinært Grupperådsmøde (Generalforsamling) for det betyder at vi har noget vigtigt og meget spændende at sikre opbakning til: Godkendelse af igangsætning af byggeri og godkendelse af økonomi til hyttebyggeriet.
Mødet bliver afholdt online via Teams og afstemninger kommer til at foregå online.
Det er nyt for alle - men så får vi det prøvet inden vi skal holde almindelig generalforsamling i løbet af foråret som måske også bliver online.
Bestyrelsen har besluttet at skubbe afviklingen af det ordinære grupperådsmøde til foråret. Der er for hele DDS givet dispensation til at afvikle Grupperådsmøder efter normal deadline.
Forslag
Har du forslag som du mener skal tages op på det ekstraordinære Grupperådsmøde skal det sendes til formand@valhallagruppe.dk inden den 28. januar.
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig - men når vi starter mødet skal vi have registreret hvor mange der sidder rundt i stuerne og deltager.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen - Valhalla Gruppe