Velkommen
Velkommen som forældre hos Valhalla Gruppe. Vi håber at dit barn og du/I får nogle gode oplevelser sammen med andre børn. Vi har samlet lidt information om vores forventninger til jer som forældre til en spejder.
Vi er for det meste udendørs, uanset årstid, så klæd jeres barn på efter vejret. Når barnet er til spejder, forventer vi som minimum et tørklæde som uniform - til familiespejder låner spejderne et tørklæde af gruppen hver gang.
Støt op om det frivillige arbejde
Alle ledere i gruppen er frivillige, så vi forventer at
- forældre bakker op og hjælper til hvor I kan.
- jeres børn kommer til tiden, deltager i ture, melder afbud hvis de en sjælden gang ikke kan komme.
- I holder jer orienteret om aktiviteter - via hjemmesiden, mail og facebookgruppen for spejdere og forældre etc.
- I hjælper til i udvalg, på arbejdsweekender, til Skt. Hans og lign.
- I fortæller os hvis jeres barn har særlige behov.
Du kan forvente
At der er kvalitet i aktiviteterne og at spejderne får gode kammerater, får nogle gode oplevelser og at vi efterstræber at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden.
Hvad koster det?
Den aktuelle kontingentsats, der er vedtaget på grupperådsmødet kan ses under kontingent.
Kontingentet går bl.a. til:
- Korpskontingent
- Lederkurser/spejderkurser
- Aktiviteter
- Materialer
- Vedligeholdelse af hytte og grund
- El, forsikringer og drift
- Administration og markedsføring
Tørklæde og startpakke
Når man går til spejder - på nær til familiespejder - har man uniform og tørklæde. Der er ingen andre grupper der har det samme tørklæde som os - og det kan derfor kun købes hos os.
Køb tørklæde og gruppemærker i vores webshop
Udmeldelse
Hvis dit barn ønsker at melde sig ud af Valhalla Gruppe og ikke længere gå til spejder vil vi gerne have at du snakker med en af spejderlederne og fortæller det. Derefter skal du selv melde barnet ud i medlemssystemet.
- Log ind på https://medlem.dds.dk/member/mypage
- Klik på knappen "Vis" efter dit barns navn.
- Klik på knappen "Udmeld" under medlemskaber.
- OBS: Det er ikke dig selv du skal melde ud - det er dit barn.
Der opkræves kontingent den 1. februar for 1. halvår og den 1. september for 2. halvår.
Udmeldelser skal derfor ske senest den 15. januar eller 15. august for at undgå kontingentbetaling for det pågældende halvår.
Vi tilbagebetaler ikke forudbetalt kontingent, hvor der ikke rettidigt er en udmelding.
Mærker
Læs hvor mærkerne skal sidde på uniformen.